Nå du ankommer til Halskov Færgehavn den 24. august 2024 vil du træde ind i et overflødighedshorn af en vandsportsfestival.
Ta´ badetøjet på og kast dig ud i den favoritaktivitet, eller udnyt muligheden for at der er superdygtige instruktører til stede, og prøv en ny aktivitet.
Det kan både være under, på, i eller over vandet – vi byder nemlig på alt fra Stand Up Paddling, wakeboarding over vandpolo til udspring fra op til 10 meter og meget mere. Og alle steder er der nogen til at hjælpe dig i gang, og du kan låne det nødvendige grej.
Og alle aktiviteter er gratis den 24. august kl. 13-19.
Hvis du ikke selv er den store vandhund, vil der også være rig mulighed for at kigge på alle de dygtige atleter, eller kigge på hvordan nybegynderne kaster sig ud i nye aktiviteter. Så kan du måske næste gang tage mod til dig, og være med. Der er også aktiviteter på land f.eks. beachvolley, minigolf eller strandyoga.
Vi krydrer det hele med lækker musik og festivalstemning og der vil være mulighed for at få en lækker kop kaffe, drikke noget læskende eller benytte dig af tilbuddene fra de forskellige food trucks.
Vi glæder os til at forkæle dig 24 august kl. 13-19 i den gamle færgehavn.
PS – den 24. august er hele Korsør fyldt op med maritime aktiviteter fra om formiddagen. Flådestationen holder åbent hus, der er Maritimt Folkemøde og Maritim Kulturuge